Cargando Eventos

« Todos los Eventos

  • Este evento ha pasado.

Ema – med Ivan$ito-koncert

junio 1 @ 9:00 pm - junio 15 @ 6:45 pm

Hvem fuck skal høre spansk musik? Reggaeton? Der er ingen her, der forstår det. En fra bandet sagde ’lad os bare blive ved’, men jeg tænkte: Fuck det her.»

Sådan havde den herboende chilensk-danske sanger og sangskriver Ivan$ito det for et par år siden. Ivan$ito – alias Ivan Lemus Barrales Spargo Martinez – har ellers lavet musik i mange genrer og på tre forskellige sprog. Men her ramte tvivlen.

I 2020 valgte han at stole på sin intuition og skabte debutalbummet ’Everything Is Reggaeton’, der beviser, at spansksproget reggaeton også har et liv på dansk grund. Sopundvenue gav albummet fem stjerne og skudsmålet: «Et melankolsk og utroligt veldrejet bud på reggaeton anno 2020 (…) At Ivan$ito er så stærk en vokalist, og at han væver så fængende melodier over de karakterfulde produktioner, gør, at han elegant undslipper det lidt gimmick-agtige, der kunne ligge i at være en ’dansk reggaeton-sanger’ – og hertil styrer helt uden om de forestillinger og faldgruber, der måtte følge med sådan en konstruktion. I stedet er han bare sin egen – med sin egen lyd og identitet, som man så kan placere og analysere, som man vil.»

Festivalen byder på 40-minutters optakt og intimkoncert med Ivan$ito den 1. juni.

Bemærk at tirsdag d. 15. juni vises filmen uden introduktion.

Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/ema-med-ivanito-koncert

————————————
OM FILMEN
————————————

EMA
Instruktør: Pablo Larraín

Ema (Mariana Di Girólamo) er impulsiv, vred, smuk, fuld af direkte charme. Hun og kæresten Gastón (Gael García Bernal) har adopteret et barn, men har det ikke længere – og hun er i dyb krise over det. Ema håndterer dog frustration på sin egen måde: Med målrettet fysisk manipulation og afreaktioner i flammekaster-skalaen. Ikke mindst er dansen hendes og de amazone-lignende veninders våben.

Pablo Larraín har tidligere excelleret i historiske udforskninger af Chiles kulturhistorie og psykologi (‘No’, ‘Neruda’, ‘Tony Manero’) har her lavet en film om og for unge. Dansesekvenserne på baggrund af en stjerne i kolossalt nærbillede giver arty og metaforisk schwung, og indimellem får de nærmest musicalkarakter.

Men man skal ikke lade sig lulle hen. Snarere end en hyldest er filmen en kompleks analyse af en generations psykologi, og Larrains blik er lige så nådesløst som tidligere. Individualismen trumfer empatien, seksualiteten virker til tider demonstrativt frisat. Der er masser af humanisme i filmen, men mod sædvane kommer vi især til at føle for de mennesker, der havner i Emas spind.

Og så er filmen ikke uden kulturkritisk brod – som når Ema og Gastón ligger i åben og dybt alvorlig krig om, hvorvidt reggaeton er livskraftens forløser eller opium for en generation.

Chile 2019
DCP
107 min.
Danske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Med Mariana Di Girólamo, Gael García Bernal, Santiago Cabrera

————————————
OM SERIEN
————————————

LATINAMERIKANSK FESTIVAL 2021
FILM, TALKS, MUSIK, FEST OG DEBAT 1.-30. JUNI

Der er masser af følelser, farver, historisk og nutidig viden på tapetet, når Cinemateket for 8. gang indbyder til Latinamerikansk Festival – nu igen på sit sædvanlige sommerlige tidspunkt.

Restaurant SULT byder på i det meste af festivalperioden på en latinamerikansk tavleret til en beskeden pris af 95 kr., og dertil et fint sortiment af vine fra kontinentet.

Festivalen lever i høj grad i kraft af sine gæster og optrædende – og de introduktioner, debatter og receptioner, vi kun kan byde på i kraft af nært samarbejde med Casa Latinoamericana, Globalnyt, Sonamos Latinoamérica, TORS på Københavns Universitet, Festival de Literatura de Copenhague og en lang række ambassader, konsulater og ildsjæle. I år har vi tre mediepartnere: Københavneravisen og de to podcasts Det Andet Amerika og Que Pasa.

Billetpris til ordinære filmvisninger er 80/50 kr., til events med servering 95/65 kr. Festivalens fire talks i Asta Bar er gratis, men fordrer billetbestilling.

————————————-
FILMVISNINGER I SERIEN
————————————-

Onsdag den 19. maj
16.30: Drømmenes kontinent – optakt til Latinamerikansk Festival

Tirsdag den 1. juni
19.00: Days of Light / Åbning af Latinamerikansk Festival
21.00: Ema – med Ivan$ito-koncert

Onsdag den 2. juni
19.00: Cuba-aften: Brouwer – Origin of the Shadow
21.30: Gud og sex i Guatemala: Tremors m. introduktion

Torsdag den 3. juni
16.45: The Sleepwalkers (Paula Hernández, 2019)
21.30: Hour of the Star (Suzana Amaral, 1985)

Fredag den 4. juni
19.00: Kokoloko (Gerardo Naranjo, 2020)

Lørdag den 5. juni
16.15: Chaco med introduktion
17.45: Gratis talk i Asta Bar: Bolivias glemte krig

Søndag den 6. juni
17.45: Foredrag + film: Map of Latin American Dreams
21.00: Venezuela nu / debat + film: Once Upon a Time in Venezuela

Mandag den 7. juni
19.15: Dominikansk aften: Malpaso
21.45: Days of Light (Diverse, 2019)

Tirsdag den 8. juni
19.15: Brasiliansk aften: Burning Night
21.45: Babenco – Tell Me When I Die (Bárbara Paz, 2019)

Onsdag den 9. juni
16.30: Memories of My Father (Fernando Trueba, 2020)

Torsdag den 10. juni
18.45: This Is Cristina (Gonzalo Maza, 2019)
21.45: Chaco (Diego Mondaca, 2020)

Fredag den 11. juni
21.30: Map of Latin American Dreams (Martin Weber, 2020)

Mandag den 14. juni
16.30: Træfældning i Amazonas / debat + film: Mata
19.15: Argentinsk aften: Mamá, mamá, mamá

Tirsdag den 15. juni
16.45: Ema (Pablo Larraín, 2019)
19.15: Chile-aften: This Is Cristina
21.30: Jailbreak Pact (David Albala, 2020)

Onsdag den 16. juni
21.45: Burning Night (Eryk Rocha, 2019)

Torsdag den 17. juni
17.00: Malpaso (Héctor Valdez, 2020)

Fredag den 18. juni
21.45: Once Upon a Time in Venezuela (Anabel Rodriguez Rios, 2020)

Søndag den 20. juni
19.00: Beyond the Mountain (David Romay, 2018)

Mandag den 21. juni
16.45: Mata (Fábio Nascimento, Ingrid Fadnes, 2020)
18.00: Gratis talk i Asta Bar: Magisk realisme
19.00: Mamá, mamá, mamá (Sol Berruezo Pichon-Riviére, 2020)
20.15: Gratis musiktalk i Asta Bar: Afro-cubansk musik
21.15: Brouwer – Origin of the Shadow (Katherine Gavilan, Lisandra López, 2019)

Tirsdag den 22. juni
19.15: Peru-aften: We Are All Sailors
21.45: Babenco – Tell Me When I Die (Bárbara Paz, 2019)

Torsdag den 24. juni
19.00: Tremors (Jayro Bustamante, 2019)

Søndag den 27. juni
16.30: Kokoloko (Gerardo Naranjo, 2020)
18.15: Gratis bogtalk i Asta Bar: Djævlen sover aldrig

Mandag den 28. juni
19.15: Mexico-aften: Beyond the Mountain

Tirsdag den 29. juni
18.30: Colombia-aften: Memories of My Father
19.00: Clarice Lispector-aften / talk + film: Stjernens time

Onsdag den 30. juni
16.45: We Are All Sailors (Miguel Angel Moulet, 2019)
21.30: The Sleepwalkers (Paula Hernández, 2019)

Torsdag den 1. juli
16.15: Jailbreak Pact (David Albala, 2020)

————————————-
PRAKTISK INFORMATION
————————————-
Ema – med Ivan$ito-koncert
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Tirsdag den 1. juni kl. 21.00

Billetpris: 130 kr., dog 100 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/ema-med-ivanito-koncert

Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Praktisk information inkl. om refusion af købte billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler

Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer

Detalles

Comienza:
junio 1 @ 9:00 pm
Finaliza:
junio 15 @ 6:45 pm
Ver la web Evento

Local

Cinemateket
Gothersgade 55
Copenhagen, 1123 DK
+ Google Map