Latinamerikansk Filmfestival – Interview med Rasmus Brendstrup

Den latinamerikanske Filmfestival startede den 1. juni og vil fortsætte hele juni. Vi har snakket lidt med Rasmus Brendstrup, ansvarlig programdirektør for Cinemateket i København, hvor filmene vil blive vist.

Der er tre tendenser i festivalen, som springer en i øjnene når man skimter programmet igennem: Miljøsituationen i Latinamerika, kvinder, og at instruktører på flere film er debutanter. Hvad var kriterierne for at foretage udvælgelsen? Er de relateret til festivalens mål?

Du har helt ret ved at bide mærke i disse tendenser. Der har ikke været nogen bevidst mission fra vores side at søge efter disse tendenser specifikt, endnu mindre at overrepræsentere disse. Det vigtigste kriterium for udvælgelsen af film til festivalen er som altid kun baseret på kvalitet og relevans.

Vi ser på geografisk mangfoldighed, når vi vælger film på forhånd og når alt kommer til alt, sørger vi for, at der ikke er nogen større “blinde vinkler” i vores program, f.eks. en betydelig mangel på kvindelige instruktører. Men i år kom vi helt op på 9 kvindelige instruktører, og en hel del debutanter, og jeg er glad for at sige, at vi ikke har foretaget en eneste justering efter at have plukket vores yndlingsfilm. De er tilfældigvis de bedste på vores liste.

Hvilke tendenser ser du på det latinamerikansk lærred ? kan du uddybe det? (temaer, æstetik, teknikker)

Som sædvanlig er nogle film inspireret af den historiske fortid. I år er det mærkeligt nok specifikt fra 1970-80’erne (eksempelvis “Jailbreak Pact” fra Chile og “Memories of My Father” fra Colombia), men hovedfokus er uden tvivl den lokale nutid – dramafilm og observation, kulturel diskussion og klassedebat, kønsspørgsmål, både i byer og på landet. Hvis du kun ser 3 eller 4 film i festivalen, vil du føle, at du har været meget omkring og på tæt hold.

Hvis der er et tema. som skiller sig ud i år, er det sandsynligvis migration og længsel efter et andet hjem. De to mexikanske film ‘The Wolves’ og ‘Beyond the Mountains’ behandler dette på en meget komplekse og mesterlige måde. ‘The Wolves’ er en mægtig film, vi har derfor valgt den som “månedens film” og viser det hele 10 gange under festivalen. For dem, der forstår dansk, anbefaler jeg også ”¿Que pasa? – den latinamerikanske podcast”, som også behandler emnet migration i detaljer og som også er et emne, som vi arbejder med i år.

Jeg er glad for at erfare, at kvindelighedens univers ser ud til at have fundet sin sande plads i den moderne latinamerikanske lærred, som det burde være. Jeg er helt forelsket i skildringen af den ensomme mor i ‘Ulvene’, de unge piger i ‘Mamá mama mamá’, mor og datter i ‘The Sleepwalkers’, den kaotiske anti-heltinde i ‘This is Cristina’ og selv den lidt mindre sympatisk, men super stærke hovedperson i ‘Ema’.

Men der er også en besynderlig æstetisk tendens af forkærlighed for sort/hvid film, som bruges helt fremragende i både filmene ‘This is Cristina’ (Chile), ‘Memories of My Father’ (Colombia), ‘Babenco – Tell Me When I Die’ (Brasilien), ‘Malpaso’ (Den Dominikanske Republik) og de betydelige fotografiske dele af ‘Map of Latin American Dreams’. Jeg kan ikke se en særlig historisk eller kulturel grund til dette, selv om sort/hvid filmene altid har været på mode til en vis grad, og filmene er radikalt forskellige i tone, tid og kulisse – nogle psykologisk nøgne, nogle nostalgiske. Kontrasterne fungerer simpelthen godt i netop disse historier og deres omgivelser.

Hvilke film er din favorit på programmet og hvorfor? Ingen spoiler, tak.

Det er et svært spørgsmål så jeg er nødt til at vælge fem og det bliver:  ‘This is Cristina’ for sin humor og oprigtighed – som handler om at være 30-noget og forvirret. En lille, meget urban film, som jeg holder meget af at reflektere over og kan sikkert se mit yngre jeg i filmen. ‘Kokoloko’ er på overfladen det helt modsatte: Filmisk maksimalisme. Et stort drama af magt og kærlighed, vold og macheter. Men ligesom den forrige film, handler den også om at finde ud af hvor man hører til i denne verden. ‘Babenco – Tell Me When I Die’ er den mest bevægende film af dem alle, ‘Days of Light’ har den mest originale idé og konceptualisering, og så ville jeg se ‘Jailbreak Pack’ i hvilken som helst dag på ugen for dets rene spænding. Jeg håber, at mine fem anbefalinger kan efterlade noget for enhver smag til at lade sig inspirere af.

 


 

Det latinamerikanske kulturhus er medorganisator på denne festival.

Få mere information og reservering af billetter og mere information om programmet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *